top of page

Om os

Norhybrid Renewables AS leverer vedvarende energiløsninger til kunder over hele verden.

 

Vi udvikler vores egne vindturbiner og leverer komplette løsninger indenfor vind, sol og energilagring.

​

Vi er til for at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din energiproduktion. Uanset dit forbrug, budget og placering.

​

Kontakt os for at høre mere om, hvad Norhybrid Renewables AS kan gøre for dig.
 

Den lille vind

Hele verden befinder sig midt i en energikrise. Folk og virksomheder har brug for nye værktøjer til at tackle den. Nu. At lade sol og vind "holde i hånd" kan være en lynhurtig løsning til grønne og forudsigelige elpriser.

Det var engang, hvor jorden var et sted uden musik. Ingen samtaler, ingen mennesker. Kun fuglenes kvidren og træer, der knækkede i efterårsstormene. Der var bjergsider, ørkenlandskaber og åbne have. Vinden hylede om natten og hviskede om dagen. Solen knitrede højt på himlen om sommeren, mens den lå lavt og kun drillede stille med dagslys om vinteren. 


Solen og vinden regerede.


Så kom mennesket.


Vi byggede byer, tårne og fabrikker - og blokerede for den frie vind, gav den omveje. Vi kastede skygge over landskabet, men fandt også ud af, hvordan vi kunne udnytte naturens enorme kræfter til vores fordel. Vinden skubbede sejlbådene, solen fik grøntsagerne til at skyde op af jorden.


Men kun af og til. 


Selv hvis mennesket blev guddommeligt og skabte både flammer og fartøjer til månen, var det simpelthen umuligt at bruge fjernbetjening på den gule ildkugle, der hilste "goddag og på gensyn" en gang om dagen. Vi kunne heller ikke true med en pistol for at sætte fart på vinden. 


Sådan er det stadig den dag i dag. 


Selv med alverdens smarte gadgets, våben og penge kan vi mennesker ikke kontrollere solen og vinden, eller regnen og månen for den sags skyld. 


Naturen er og forbliver uregerlig. 


Men dens enorme kraft er der stadig. Det samme er dens ustabile og lunefulde væsen. Vi ved aldrig, hvor naturen er.


Det store spørgsmål i 2024 - når verden nærmer sig et energiunderskud, og vi ikke længere har råd til at brænde gas og pumpe olie - er: Hvordan gør vi den naturlige energi stabil og forudsigelig? Og hvordan får vi den løsning på plads inden for to eller tre år?

Mange mulige løsninger, men de fleste tager for lang tid

Over hele verden bruger mange fabriksejere og ledere af indkøbscentre, hoteller eller boligblokke stadig fossile energikilder. Måske skammer de sig, de mennesker, der kontrollerer det. Måske vil de for enhver pris udnytte billig vedvarende energi. Men de ved simpelthen ikke, hvor de skal lede. Mange tror heller ikke på, at man kan stole på naturlig energi endnu. 


Så hvad så? Er det muligt at få fat i stabil vedvarende energi, som samtidig giver både en forudsigelig elregning og elpris?


Jamen, det er det. For der er en hel underskov af ingeniører, teknologer, opfindere og seje virksomheder, der knokler for at skabe nye kager ud af gamle opskrifter eller komme med helt nye ideer til at tackle energikrisen.

 
Og løsningerne kan være mange. 


Der tales om brint i alle regnbuens farver. Det er jo fantastisk! Men at indføre brint i de fleste kraftværker, lufthavne og fabrikker, boligblokke og bagerier - kommer til at tage for lang tid. Og være ekstremt ressourcekrævende at producere i "grøn" form. Der tales om at udvikle harmløse atomkraftværker med krystalren energi. Det er fint - men det vil gå for langsomt. Der tales om kulstofopsamling og -lagring. Fint - men det går for langsomt. 


For alt dette er ekstremt kostbart og avanceret.


Og selv hvis en grøn masseproduktion af energi skulle iværksættes, er kablerne og elnettet alligevel for smalle. Der er simpelthen ikke plads til mere energi derinde, uanset om den kommer fra glubsk gas eller venlig vind.

 
- Linjekapaciteten er flaskehalsen i systemet i dag. Derfor er det på høje tid at introducere distribueret energi. Verden har brug for mere "power behind the meter", dvs. brug af lokale kraftværker," siger Carl Ivar Holmen, CEO for det unge, grønne lokalvindsselskab: Norhybrid. 


De fremstiller små vertikale vindturbiner, der er beregnet til at blive forbundet med solceller og batterier for maksimal udnyttelse. 


Sol og vind, hånd i hånd

Sol og vind, sammen i en hybridløsning

Sol + vind + batteri = Et mini-hybridkraftværk. Som kan levere energi direkte til det sted, hvor der er brug for det. En række erhvervsbygninger, gårde eller andre, der har brug for meget energi, kan således skabe deres eget lokale net.


- Hvordan vil sådan et minikraftværk fungere?

 

- Et hybridkraftværk vil have små, lodrette vindturbiner på 3,5 meters højde, som arbejder om natten, når solen er væk, og det er mørkt. Eller om vinteren, når solen står lavere, og vinden ofte er kraftigere. Solpanelerne, derimod, arbejder hårdere om sommeren og i løbet af dagen. Tilføj et batteri, der lagrer elektriciteten, så du kan bruge den, når du har brug for det i parkens bagende, og du har sikret din egen stabile og i sidste ende gratis energiforsyning, siger Carl Ivar Holmen.

 

Det er vigtigt for alle, der driver erhvervsbygninger af enhver art, eller installationer med pumper og ventilatorer eller måske fabrikker med trykluft og varme, at vide, hvor stor en del af deres budget, der vil gå til deres elregning.

 

Det er vigtigt at vide. Det værste er at være i uvished.  


Det handler om forudsigelighed. Stabilitet er også ekstremt vigtigt. Man kan ikke gå rundt og spekulere på, om alt lyset pludselig slukker om et kvarter, fryseren holder op med at virke, eller dampen køler ned ved frokosttid. 


- Er det endnu ikke lykkedes nogen at gøre grøn energi stabil?


- Nej, men ved at udjævne strømforsyningen og lagre den i et batteri, vil vi udfordre den påstand! 


- Et batteri, der lagrer vinden, som producerer elektricitet om natten og vinteren, solen om dagen og sommeren?


- Ja, netop!


- Og hvornår kan hybridparkerne være klar?


- Vi har allerede solceller og batterier klar til levering, og vi vil kunne levere en fuldskala hybridpark med vindturbiner i 2024.

Opfyld bæredygtighedskrav og styrk omdømmet

"Det skal være rentabelt at tænke på miljøet, ellers bliver det ikke gjort. Hvis det grønne skifte er økonomisk rentabelt, vil det ske ekstremt hurtigt, og det vil gå af sig selv." 


Sådan tænker nok mange af dem, der driver små eller mellemstore virksomheder. Dem, der måske ikke ligefrem ser sig selv som "miljøaktivister", men som har opdaget, at den lille solcelle, de fik i julegave og placerede på taget af deres private fritidsbåd, kunne koge deres kaffe gratis - og dermed fuldt ud forstår, hvad effekten af flere og større solpaneler kan bidrage med i større erhvervsbygninger. Problemet for mange direktører er, at de simpelthen ikke har den ekstra margin i deres budget til at dække engangsomkostningerne ved at installere adskillige hektarer solpaneler eller en række smarte miniturbiner. 


Men! Takket være nogle officielle støtteordninger og en klar forståelse af, at reducerede elregninger vil have en positiv indvirkning på bundlinjen og regnskabet fra dag ét, vil mange mindre virksomheder trykke på den grønne knap. 


Det er i hvert fald bedre end at være et blindt gidsel for de stadig mere ustabile og uforudsigelige elpriser. Ved at producere din egen strøm har du et våben at bruge mod den gidselsituation, som energipriserne kan føre dig ind i, eller allerede har ført dig ind i. 


Samtidig giver det dig en licens til at drive forretning. Alle små og store virksomheder har nemlig en eller anden form for miljøcertificering eller CO2-rapportering. De skal altså opfyldes for at få lov til at drive virksomhed. Hvis du vil køre bil, skal du have et kørekort. Det handler om at få sit miljøregnskab til at se godt og attraktivt ud. Vise, at man har foretaget sig noget. Skabe et positivt omdømme. 


Derudover: 


Hvis nok små virksomheder hjælper sig selv, hjælper de også alle andre. Da elnettet ikke udbygges hurtigt nok, og dermed ikke har kapacitet til at bære al den grønne strøm, der produceres, kan alle små virksomheder være med til at aflaste elnettet ved at producere og udnytte deres egen sol- og vindenergi. Lige uden for din kontordør, uden behov for et stort område.

Norhybrid igennem nåleøjet hos Hydro Rein

Norske Hydro er et stort globalt energi- og aluminiumselskab, der ønsker at bruge så meget grøn energi som muligt. Hydros selskab for vedvarende energi, Hydro Rein, blev etableret i 2021. Som navnet antyder, vil det fokusere på at levere "ren" energi - dvs. udelukkende fokusere på vedvarende energi - og bliver derfor kimet ned af kunder, der ønsker hjælp til at sikre, at deres egen energiforsyning kommer fra egenproduceret elektricitet, eller at de hurtigt kan udnytte grøn energi.


- Der er sket en eksplosion! Verden løber mod det grønne skifte med åbne arme. Det kan ikke gå hurtigt nok, hvis vi skal opfylde målene i Paris-aftalen, siger Nicholas Martin, chef for forretningsudvikling hos Hydro Rein.  


- Problemet er den tid, det tager at udvinde nye mineraler, opføre nye fabrikker og finde dygtige producenter af batterier og solceller til alt og alle, der vil være med i front i det grønne skifte. Vi har brug for solpaneler, der hvor det er hensigtsmæssigt at placere dem, men desværre kommer meget af materialet stadig fra Kina, siger Martin. 


Der er ingen mangel på nye ideer, og mange små energiselskaber er ivrige efter at vokse med hjælp fra Hydro Rein. 


- Vi tillader kun et lille antal pilotprojekter. Norhybrid har et koncept, vi tror på, og derfor er de kommet gennem nåleøjet hos os, siger Martin.


- Hvordan klarede de det? 


- Ideen om, at sol og vind kan arbejde sammen og hjælpe hinanden, er ret genial. En hybridløsning som denne kunne passe til mange af de industrielle aktører, vi taler med til daglig. Det er Norhybrids særlige teknologi og små vindturbiner, der gør det muligt. Sådanne turbiner giver ikke anledning til mange konflikter, siger Martin og tilføjer, at det faktum, at Tyskland for nylig besluttede, at vindmøller under 12 meter ikke behøver en licens for at blive udviklet, lover godt for markedet for små turbiner.


Norbybrid's miniturbine hedder "Wind 2.0" og er 3,5 meter høj. Den er hvid og slank og kan placeres på master omkring 10 meter i ujævne højder omkring eller mellem en solcelleinstallation.


 Lav nok til ikke at ødelægge landskabet eller solnedgangen. 


Men høj nok til at fange den "lille vind". 

Lokalvind! Alle taler om det!

Fossile brændstoffer - det vil sige gamle dinosaurer eller alger under havbunden - har været til gavn for mange mennesker i en række gode årtier. Vi har simpelthen "plugget" disse sammenkrøbne, forhistoriske dyr ind i clockradioer, biler, køkkenmaskiner, opvaskemaskiner, 737-fly, jernbanespor, trykkemaskiner - you name it. Det er enkelt, hurtigt og effektivt, men det er ikke længere billigt. Hverken for privatpersoner eller for industrien. Og selv hvis gas- og oliepriserne skulle falde en smule i fremtiden, er vi alle enige om, at prisen - og temperaturen - alligevel er blevet for høj for verden. 


Der vil ske en total grøn omstilling. Det er ikke et spørgsmål om, men om hvornår. Det blev talt om i går, der burde være en række alternative løsninger på plads i dag. Hvis det ikke lykkes, er det om at pakke ned i morgen. En af løsningerne, en af de allernyeste og måske mest spændende, hedder "lokalvind". 


Et ord, der har været på manges læber i Norge og Europa det seneste år.


For vindkraft behøver ikke at betyde ødelagte solnedgange, døde ørne og konstant larm. Udnyttelse af lokalvind betyder, at man bruger mindre vindturbiner - lige så store som en gadelampe - til at indfange lette briser i byområder. 


Lokalvind betyder, at man høster energi fra den "lille vind" tæt på landjorden.

Vedvarende energi uden behov for store arealer

De fleste vindkraftproducenter er nødt til at være højt oppe i vindlagene for at finde en stabil luftstrøm. Det betyder, at de store vindmøller nogle gange står stille, fordi der skal være en bestemt mængde kraft i vingerne, for at de overhovedet kan gøre nogen gavn. 


Den nære vind - eller den lille, svage vind - indfanges af mindre, vertikale vindturbiner, der kan "gemmes væk" i eksisterende, mere urbane boligkvarterer eller industriområder. Selvfølgelig har verden også brug for masser af ny energi fra de store vindmøller i bjergområder eller på åbent hav. Men: 


- I stedet for at opføre for mange vindmøller i uberørt natur, langs vores smukke horisonter eller på sneklædte bjergtoppe, kan vi balancere udrulningen af store vindmøller ved at placere de små turbiner tæt på folk, siger Carl Ivar Holmen fra Norbybrid. 


- "Tæt på folk?!" Råber folk. "Ikke i min baghave," siger de ofte?


- Ja, lige præcis! En hybridpark vil ikke være synlig fra din have. Den kommer til at ligge i "mellemområdet". Hvor der allerede er grå, ødelagte industriområder i udkanten af byerne. Så altså ikke ved din altan eller på heden. Men et sted midt imellem. Der hvor de flade industribygninger og motorveje ligger, siger Holmen.


 - Og nu kommer det geniale: Hvis turbinerne kobles sammen med et mindre solcelleanlæg, kan de udnytte hinandens svagheder til at blive stærkere og mere stabile sammen. På den måde kan vi dække infrastruktur som alle de grå betonvægge eller tage derude med energiproducerende paneler, siger Holmen.


Norges energiminister blev for nylig så inspireret af Norhybrids vindturbine, at han gik i nyhederne med ideen om at placere sådanne vertikale vindmøller på samtlige gadelygter langs trafikårer og veje, "der har lidt eller ingen konflikt omkring sig". 


Hvis en Wind 2.0 havde stået og snurret oven på gadelamperne langs en 320 kilometer lang motorvej, som den fra Kristiansand til Oslo, kunne den have forsynet 7.000 hjem med el årligt - eller hele Bamble. Som ligger mellem disse to byer. 


- En spændende teknologi, som jeg er tilhænger af, sagde ministeren.


Men hvorfor stoppe der?

En jævn forsyning af selvproduceret el året rundt

At være 100 procent selvforsynende på en fabrik eller i en erhvervsbygning? Ja, det kan lade sig gøre. Oplyse Eiffeltårnet uafbrudt i et år? Det er ikke noget problem. Hybride minikraftværker med 200 turbiner, 50 hektar solpaneler og et batteri kan generere omkring 5.000 MwH om året. Og de kan tilsluttes næsten overalt og til hvad som helst. Netop fordi parken er i lille skala. Men alligevel stor nok til at opfylde en institutions energibehov.


- Hvad kan en mini-hybridpark helt præcist gøre selvforsynende med 5.000 MWh om året?


- Et stort universitetscenter med laboratorier, kontorer og fællesbygninger. Eller en mellemstor fornøjelsespark med rutsjebaner og restauranter. Man kan forsyne en hel lille landsby med energi eller lyse Eiffeltårnet op i et år, siger Carl Ivar Holmen. 


Men hvornår kan det betale sig? Matematikken er enkel.


Lad os sige, at du driver et stort indkøbscenter - som det gennemsnitlige 17.000 kvadratmeter store Walmart Supercenter i USA - med masser af butikker, der har brug for lys, varme og køling. For at være hundrede procent selvforsynende med energi året rundt har du brug for lige under 5.000 MwH om året. 


For at nå dertil har man brug for 200 små vindturbiner, der opstilles i forskellige niveauer ca. 10 meter over 50 hektar med solceller, dvs. et område på størrelse med fem fodboldbaner. De 50 hektar kan være bygningens tag, alle dens vægge eller paneler over parkeringspladser. Solceller skal først og fremmest have dagslys, så det er kun fantasien, der sætter grænser.  


At få denne grønne "hybridpakke" leveret og installeret ville have kostet 40 millioner norske kroner.


- De penge er tjent ind igen på syv til ni år. Derefter er du fri. 


Og hvis du ikke har fem fodboldbaner til disposition, kan en mindre hybridpark være med til at sikre, at du aldrig betaler den maksimale pris. Du bliver måske ikke fuldstændig afkoblet fra elnettet, men du kan sikre dig, at prisen på el er lav, selv når vinden ikke blæser, og selv når nationer er på kant med hinanden.

Kostbart og kompliceret, men nogen skal gå forrest

Industrien er ikke kun optaget af stabil og grøn energi. De ønsker også at opfylde kravene til bæredygtighed. 


- Alle ved, at de bør købe "grønt", men vil industrien? Gør de det?


- Der er sandsynligvis en række aktører derude, som beskæftiger sig med greenwashing. Der er forskellige meninger om, hvordan man skal håndtere sådan et nyt marked. Men vi oplever, at langt de fleste mennesker har et oprigtigt ønske om at komme væk fra olie og gas, siger Nicholas Martin fra Hydro Rein. 


- Men det kan da ikke være nemt?


- Nej, det er kostbart og kompliceret. Samtidig tror jeg, at folks samvittighed vejer tungere end mange af de internationale politiske topdiskussioner i øjeblikket. Det kan man for eksempel se på salget af elbiler. I starten var de fleste optaget af at kunne køre i den offentlige transportbane, og at bilen havde hurtig acceleration, ikke af at redde naturen og miljøet. Men nu holder folk sig for næsen, når en af deres naboer, der stadig har en dieselbil, kører forbi, siger Martin. 


- Man kan også se det hos de store dagligvarekæder i Norden og Europa, og hos techgiganterne i USA, som er gået forrest med at sætte solpaneler på alle deres varehuse og er begyndt at bruge elektrisk transport på lange strækninger. De har nemlig råd til det! Men det tvinger også flere og flere til at følge efter og tænke på samme måde, siger Martin.


- De, der går forrest i det grønne skifte, skal måske betale lidt mere, fordi tingene er nye, uprøvede og teknisk komplicerede, men om ti år er priserne måske faldet, og du og jeg har en minivindmølle på taget!

Lista - 5 of 11.jpeg

Lys for enden af tunnelen

Når solen skinner svagt, er vinden stærk. Og omvendt. Vinteren er ofte blæsende, sommeren ofte lys. Dagtid er lig med dagslys, og nattid er tit lig med vind. Vi har fundet ud af, hvordan vi kan opfange både sollys og storme og endda gemme energien til senere brug i batterier. På den måde kan du sikre din egen stabile og, i sidste ende, gratis energiforsyning.


Sådan kan du undgå at blive gidsel for elprisen, du kan sove roligt natten igennem og vide, at det bliver lyst igen.

 
Det er helt sikkert.

Ledelse

Vores erfarne iværksættere har flere succesfulde exits bag sig, med en kombineret markedsværdi på over 300 millioner euro. Holdet har arbejdet sammen på tidligere projekter og er nu gået sammen om Norhybrid.

 

Ledelsesteamet har solid erfaring med opstartsvirksomheder. Vi har en omfattende og relevant baggrund fra sektorer som ledelse, internationalt salg, bæredygtig teknologi, supply chain management, energilagring og infrastrukturprojekter.

Carl-Ivar-Holmen-Chief-Executive-Officer-650x650.jpg

Carl Ivar Holmen

Administrerende direktør

Erfaren iværksætter og forretningsudvikler med en MBA fra Norges Handelshøyskole og ESCP-EAP. ​

 

Grundlægger og administrerende direktør for flere opstartsvirksomheder, ofte som en tidlig aktør i deres segment.

Trond-Sorensen-2000-600x650.jpg

Trond Sorensen

Salgs- og marketingchef

Uddannet elkraftingeniør med over 20 års erfaring i at opbygge internationale salgsorganisationer.

 

Erfaren iværksætter med en solid kommerciel og strategisk baggrund fra internationale vækstvirksomheder.

Roman-Stoiber-Chief-Technology-Officer-600x650.jpg

Roman Stoiber

Teknisk direktør

Har studeret anvendt fysik og forretningsudvikling. Solid baggrund fra auto-, søfarts- og batteribranchen.

 

Medstifter og tidligere CEO for Grenland Energy, som blev opkøbt af Corvus Energy

Peder-Thysted-Chief-Operating-Officer-751x650.jpg

Peder Thysted

Driftschef

Maskiningeniør med baggrund i maritim- og batteriteknologi.

​

Har en baggrund som administrerende direktør i en række mekaniske produktionsvirksomheder.

 

Medstifter af Grenland Energy, som blev opkøbt af Corvus Energy.

Kontakt os

Tak for din indsendelse!

bottom of page